Spring til indhold
Forside/ Viden & Guides/ Underretning
Rettigheder & Jura

Underretning — hvad det betyder, og hvordan du håndterer det

Du har modtaget eller står overfor at sende en underretning. Sådan forstår du forløbet, hvad kommunen gør, og hvordan du svarer roligt og sagligt.

Læsetid: 7 min · Opdateret 2026-04-25
Overblik på 30 sekunder

En underretning er ikke en afgørelse. Det er en bekymring der bliver bragt videre. Sådan svarer du roligt: fakta, ikke følelser. Konkret hverdag, ikke fortolkninger. Det virker.

Kort fortalt

  • En underretning = en bekymring videregivet til kommunen.
  • Den kan komme fra fagpersoner (lærere, pædagoger, læger — pligt) eller fra private.
  • Den er ikke en afgørelse. Den udløser en vurdering.
  • Måden du håndterer en underretning på, betyder ofte mere end indholdet.

Hvornår er dette relevant?

  • Du har modtaget brev fra kommunen om en underretning.
  • Du har en bekymring og overvejer selv at sende en.
  • Der er en konflikt med den anden forælder, og du frygter en underretning er på vej.
  • Sagen er i gang, og du skal forberede et svar eller et møde.

Hvad sker der efter en underretning?

1. Vurdering inden for 24 timer

Kommunen vurderer underretningen hurtigt: er der grund til bekymring, og er der behov for akut indsats?

2. Beslutning om videre forløb

  • Sagen lukkes (ingen tilstrækkelig bekymring).
  • Råd og vejledning til familien.
  • Børnefaglig undersøgelse iværksættes.
  • Akut indsats (sjældent, kun ved alvorlige forhold).

3. Børnefaglig undersøgelse (hvis det vurderes nødvendigt)

En grundig faglig vurdering af barnets trivsel — typisk 4 måneder. Kan inkludere samtaler med barnet, forældrene, skolen, fagpersoner.

4. Eventuelle indsatser

Familiebehandling, kontaktperson, aflastning, eller (i sjældne tilfælde) anbringelse.

Trin for trin — hvis du har modtaget en underretning

1. Læs roligt

Det er ikke en sigtelse. Det er en bekymring. Læs den, læg den væk, kom tilbage med roligt sind.

2. Bed om aktindsigt

Hvad ligger der konkret til grund? Hvilke ord er brugt? Hvem har sagt hvad? Du kan ikke svare ordentligt uden at vide det.

→ Læs også: Aktindsigt i børnesager

3. Få fakta på bordet

Lav en kort, dateret tidslinje over de forhold underretningen handler om. Faktuelt. Ikke fortolkende.

4. Forbered et svar — hvis du bliver bedt om det

Hvis du modtager en partshøring eller bliver indkaldt til møde, så svar struktureret. Korriger fejl, supplér mangler, peg på det centrale.

→ Læs også: Partshøring

5. Mød op til samtaler

Hvis kommunen indkalder til samtale, så mød op. Forbered dig — eventuelt med en bisidder. Vær åben for dialog.

6. Følg op

Hvis sagen lukkes — bed om en kort skriftlig bekræftelse. Hvis indsats iværksættes — sørg for at I forstår hvad der skal ske.

Trin for trin — hvis du selv overvejer at sende en underretning

1. Vurder om der er andre veje først

  • Tale med den anden forælder?
  • Tale med skolen eller institutionen?
  • Bringe det op i Familieretshuset?

En underretning er en alvorlig handling. Den eskalerer.

2. Vær konkret

Hvis du sender, så skriv hvad du har set/oplevet — ikke hvad du tror. Datoer, observationer, hvad barnet selv har sagt.

3. Hold dig til fakta

“Jeg er bekymret for…” — fulgt af konkrete observationer. Ikke “han/hun er en dårlig forælder”.

4. Vær forberedt på at det kommer ud

Som regel får den anden forælder besked. Det vil påvirke jeres samarbejde fremover. Det er prisen for at gå denne vej.

Vores fokus — barnets bedste

En underretning kan være på sin plads — eller den kan være konfliktoptrapning forklædt som omsorg. Vi har set begge dele. Den vigtigste test: er det her det bedste for barnet, eller er det det bedste for min sag?

Hvis det er for sagen — så stop. Det rammer barnet, og det rammer ofte din egen sag negativt.

Tjekliste — modtaget underretning

  • Har du fået aktindsigt i underretningen?
  • Har du noteret datoer, fakta, kontekst?
  • Har du forberedt et svar (hvis du er blevet bedt om det)?
  • Har du tænkt på en bisidder ved evt. møde?
  • Har du tænkt på, hvad der skal til for at sagen lukkes?
  • Har du holdt en rolig tone over for skole, dagtilbud, kommune?

Typiske fejl

  • At reagere i affekt. Du er ikke alene om at få det dårligt af en underretning. Men handlinger i affekt rammer dig hårdt.
  • At gå til modangreb. En modunderretning ser ofte konfliktoptrappende ud — og styrker ikke din sag.
  • At undlade at svare. Tavshed kan tolkes som bekræftelse. Selv et kort sagligt svar er bedre.
  • At drukne svaret i forsvar. Svar konkret på det der er bekymringen. Ikke “men hun gør også…”.
  • At overse barnet. Sagen handler om barnet — ikke om dig versus den anden forælder.

Skabelon — svar på partshøring efter underretning

Til [kommunen], sag nr. [X]

Svar på partshøring vedrørende underretning af [dato]

Jeg har modtaget underretningen og fremsender hermed mine bemærkninger.

Faktuelle forhold Den i underretningen omtalte episode den [dato] er ikke korrekt gengivet. Det rigtige forhold er [konkret beskrivelse i 2-3 sætninger]. Vedlagt: [eventuelle bilag — fx skole-mails, kalender].

Barnets hverdag Barnet [navn] har siden [dato] sin hverdag på følgende måde: [skole, fritid, søvn, sociale relationer — kort, faktuelt].

Min vurdering Jeg er meget opmærksom på barnets trivsel og samarbejder gerne med kommunen om at sikre den. Jeg er åben for [konkret tilbud — fx samtale, råd og vejledning].

Jeg står til rådighed for yderligere oplysninger.

Mvh, [navn, dato]

Sådan kan SkilsmisseVejen hjælpe

Vi gennemgår underretningen sammen med dig, hjælper med aktindsigt og partshøring, og kan deltage som bisidder ved møder med kommunen. Vi har erfaring med både modtagne og afsendte underretninger.

Book en gratis afklaringssamtale (ca. 20 min), så vurderer vi situationen og lægger en plan.

Spørgsmål til denne guide

Det andre forældre
ofte spørger om.

En meddelelse til kommunen om bekymring for et barn. Den kan komme fra fagpersoner (med pligt) eller fra private. Underretningen er ikke en afgørelse — det er en bekymring, der skal vurderes.

Kommunen vurderer underretningen typisk inden for 24 timer. Hvis den giver anledning til bekymring, indledes en børnefaglig undersøgelse eller anden indsats.

Som hovedregel ja, hvis kommunen vælger at gå videre med sagen. Du har som part ret til aktindsigt og partshøring. Tjek altid den konkrete situation.

Hvis du er privat, kan du sende en underretning hvis du har en konkret bekymring. Som forælder bør du overveje, om der er andre veje først — fx en samtale med skolen eller den anden forælder.

En underretning er ikke en sigtelse. Hvis du svarer roligt og sagligt, og hvis bekymringen er ubegrundet, lukkes sagen som regel. Det er måden du håndterer den på, der har størst betydning.

Som udgangspunkt har du ret til at vide det — men der er undtagelser, fx hvis afsenderen ønsker anonymitet. Bed om aktindsigt og klagevejledning.

Brug for hjælp i din egen sag?

Start med en samtale.

20 minutter på telefon. Du fortæller, vi lytter. Hvis vi ikke er de rette, siger vi det.

Book gratis afklaringssamtale
100% uforpligtende Fuld tavshedspligt Svar inden 24 timer
Book gratis afklaringssamtale