Kort fortalt
- Sprog er strategi. Det du siger, og hvordan du siger det, afgør hvad der er muligt at opnå.
- Det handler ikke om at være flot — det handler om at være forståelig og rolig.
- Lær 4-5 formuleringer udenad. De redder dig på de svære dage.
- Skriv ned. Læs igen. Send.
Hvornår er dette relevant?
- Du står overfor at skulle formulere et svar, en mail eller et indlæg.
- Du forbereder dig til et møde og vil have ord der virker.
- Kommunikationen med den anden forælder eller myndigheden er presset.
- Du har en tendens til at skrive i affekt — og vil gerne lære at skrive sagligt.
Tre principper
1. Kort er bedre end langt
Sagsbehandlere, dommere, mediatorer læser hurtigt. Et 1-2 siders svar læses. Et 7-siders svar læses sjældent helt.
2. Konkret er bedre end abstrakt
“Jeg har det dårligt med situationen” er for abstrakt. “Den 12. marts blev udleveringen forsinket med 35 minutter uden besked. Det er sket gentagne gange.” er konkret.
3. “Jeg” er bedre end “du”
“Du gør altid…” lukker dialogen. “Det fungerer ikke for mig at…” åbner den.
Bank af formuleringer
Når du skal udskyde en beslutning
“Jeg vil gerne tænke det igennem og vende tilbage senest [dato].”
“Jeg har brug for at sove på det. Jeg vender tilbage senest [dato].”
“Inden jeg kan svare på det, har jeg brug for at se [dokument/aktindsigt].”
Når du skal sige nej uden at eskalere
“Det kan jeg ikke gå med til, fordi [konkret grund]. Jeg foreslår i stedet [konkret alternativ].”
“Det er ikke noget jeg kan acceptere. Jeg vil gerne høre, hvad der ellers er muligt.”
“Jeg er åben for kompromis, men ikke på dette punkt. Lad os finde en anden vej.”
Når du skal sige det vigtige
“Min hovedbekymring er [konkret om barnet]. Det er det vi bør finde en løsning på i dag.”
“Jeg vil gerne have sagt, at [kort, konkret pointe]. Det er vigtigt for mig at det indgår i overvejelserne.”
“Det centrale for mig er [konkret], fordi [kort begrundelse om barnets hverdag].”
Når du svarer på en konfliktoptrappende besked
“Tak for din besked. Jeg svarer kort på det der vedrører [barnets navn]: [svar]. Det øvrige tager vi op et andet sted.”
“Jeg har lagt mærke til, at vores kommunikation er anstrengt. Jeg vil gerne være med til at finde en roligere ramme — for vores barns skyld.”
“Det er ikke en samtale jeg kan tage på sms. Hvis der er noget vi skal drøfte, foreslår jeg at vi tager det skriftligt på [kanal] eller på et planlagt tidspunkt.”
Når du skal lytte under et møde
“Tak for det. Jeg har hørt det. Lad mig overveje det.”
“Jeg forstår, at du ser det sådan. Min oplevelse er en lidt anden, og jeg vil gerne dele det.”
“Det jeg kan høre dig sige er [paraphrase]. Har jeg forstået dig rigtigt?”
Når du beder om aktindsigt eller fristforlængelse
“Jeg anmoder om aktindsigt i sag [nr.]. Som første skridt beder jeg om en journalliste.”
“Jeg anmoder om fristforlængelse til [dato]. Begrundelse: jeg afventer aktindsigt og kan ikke afgive et fyldestgørende svar uden.”
Når du skal afslutte et møde
“Tak for mødet. Lad mig opsummere hvad vi har aftalt: [punkt 1, 2, 3]. Er vi enige om det?”
“Vi er ikke nået i mål i dag. Jeg foreslår at vi mødes igen [dato] og fortsætter.”
Når du skal trække dig fra en konflikt
“Det her er en samtale, der kører i den forkerte retning. Jeg afslutter den her, og vender tilbage skriftligt i morgen.”
“Jeg har behov for en pause. Vi tager det op igen [dato].”
Trin for trin — sådan forbereder du formuleringerne
1. Find dine 5 svære situationer
Hvad er de typiske scenarier du står i? Lav listen.
2. Vælg eller skriv en formulering til hver
Lån fra banken ovenfor — eller skriv din egen.
3. Læs dem højt
Det skal kunne sige sig naturligt. Hvis det føles som teater, virker det ikke.
4. Lær dem udenad
Det lyder gammeldags. Men i en presset situation rækker improvisation sjældent.
5. Brug dem
Den eneste måde at træne dem på er at bruge dem. Første gang er kejtet. Tredje gang er det automatisk.
6. Juster efter behov
Hvis en formulering ikke virker for dig — så slet den. Lav en der gør.
Vores fokus — barnets bedste
Sproget rammer ikke kun den anden forælder eller sagsbehandleren. Det rammer dig. Hver gang du skriver eller siger noget i affekt, sætter du dit eget nervesystem i alarmberedskab.
Når du i stedet siger noget roligt og sagligt, falder også du selv lidt mere til ro. Det smitter — på dig, på den anden, og på barnet, der mærker tonen i dit hjem.
Tjekliste — før du sender eller siger noget vigtigt
- Er det kort?
- Er det konkret?
- Bruger jeg “jeg” mere end “du”?
- Er der noget i sproget, der eskalerer?
- Vil jeg være glad for at læse det igen om en uge?
- Hvis ikke — kan jeg vente og skrive om?
Typiske fejl
- At skrive i affekt. Vent. Skriv et udkast. Sov på det.
- At fylde med følelser. “Jeg er chokeret” og “det er forfærdeligt” rammer ikke. “Det fungerer ikke” rammer.
- At bruge ironi eller sarkasme. Aldrig i skriftlig kommunikation. Det opfattes altid forkert.
- At blande emner. Ét emne ad gangen. Ellers bliver intet løst.
- At sige det vigtige til sidst. Sig det vigtige først.
Skabelon — det rolige svar (universal)
Hej [navn]
Tak for din besked. Jeg har læst den, og jeg svarer kort.
På det konkrete: [kort, faktuelt svar].
Hvis vi skal drøfte mere, foreslår jeg [konkret kanal eller tidspunkt].
Mvh, [navn]
Den slags svar lukker eskalation ned uden at give efter.
Sådan kan SkilsmisseVejen hjælpe
Vi formulerer sammen med dig. Vi læser udkast igennem og foreslår justeringer. Vi træner svar med dig før møder. Og hvis det er nødvendigt, kan vi som partsrepræsentant overtage det skriftlige helt.
Book en gratis afklaringssamtale (ca. 20 min), så finder vi ud af hvad der hjælper dig mest.